Præstens klumme

Kender du Simon fra Kyrene? Han var far til Alexander og Rufus. Hvis du ikke har hørt om ham, er du helt sikkert ikke den eneste, for han nævnes kun i en enkelt forbindelse i Ny Testamente.

En dag går han ude på en mark. Måske har han travlt – måske er han på vej hjem til sin familie – måske går han bare i sine egne tanker. Det kan vi ikke vide.

Men så er det, han bliver råbt an. Han skal hjælpe et andet menneske. Han skal hjælpe Jesus med at bære korset langfredag. Det er blevet alt for tungt. Har Simon mon lyst til den opgave? Nej, det skal vi ikke tro, for de må tvinge ham til det.

Han kan have haft helt andre planer for den dag – nøjagtig som vi mennesker ofte har det. I hvert tilfælde er han gået intetanende ud ad døren om morgenen, og så står han pludselig der med en stor og tung opgave, som uden tvivl kommer til at gøre dybt indtryk på ham: at skulle slå følge med et menneske på smertens vej.

Præcis som mange prøver det på egen livsvej. For også vore veje krydses hele tiden af andres liv. Verden er fuld af veje, der krydses. Til tider er det heldigvis de glædelige ting, der deles. Andre gange er det svære valg og fordringer, og atter andre gange er det smertens kors, der bliver for tung.

Det er ikke altid, vi har lyst til at stoppe op og blive afbrudt i det, vi nu lige selv er i gang med. Det er heller ikke altid, vi har tid, for vi skal måske også hjem til familien. Eller måske tænker vi, at den opgave må der være andre, der er bedre til at løse. Men forhåbentlig standser vi, for det er jo det, vi selv ønsker, når det er os, der bærer på tunge ting.

To veje krydsede hinanden, som de så ofte gør det. Jesu vej og Simons vej – og det blev en lang fredag. En tung fredag, hvor alt håb syntes ude. Var det hele endt dér, havde vi sikkert ikke talt om det her 2000 år senere, men Gud ville det anderledes, og derfor gav han os den håbe-fulde påskedag. Påskedag som forandrede – vendte op og ned og tændte lys i mørket i sjæl, krop og sind.

Mon Simon fra Kyrene oplevede det samme i mødet med andre? Det kunne godt undes ham.

Gode forårsdage