Hvis du bliver døbt i folkekirken bliver du automatisk medlem af denne. Der er tradition for at blive døbt som barn, men du kan også blive døbt senere i livet.
Barnedåb
Hvis du/I ønsker at få barnet døbt, skal du/I som udgangspunkt henvende dig/jer til kirkekontoret i bopælssognet.
Døbes barnet senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivningen ske ved dåben. Børn, der er født i Sønderjylland, skal dog være navngivet ved anmeldelse til personregisteret hos kommunen, før de kan blive døbt.
Inden dåben har du/I en samtale med præsten, som gennemgår dåbsritualet og besvarer eventuelle spørgsmål om gudstjenesten, dåben og dens betydning.
Dåben finder oftest sted som en del af den almindelige søndagsgudstjeneste (højmesse). Den kan også foregå ved en særlig dåbsgudstjeneste.
Faddere, gudmor/gudfar
Når barnet skal døbes, skal der vælges mellem to til fem personer, der skal være fadder. Faddere kan være familiemedlemmer eller venner. Det er forældrene der bestemmer, hvem der skal være faddere.
Kirkekontoret skal oplyses om deres navne og adresser.
En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken.
Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere, om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.
En gudmor eller gudfar er typisk en af fadderne. Ofte er det gudmor eller gudfar, som bærer barnet til dåben. Men det er lige så almindeligt, at en af forældrene bærer barnet selv.
Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent. Juridisk set er der imidlertid hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder.